DFIR har gennemført et projekt om den danske ph.d.-uddannelse og publicerede i juni 2026 en afsluttende rapport med fem anbefalinger til at modernisere uddannelsen. Anbefalingerne er opsummeret i DFIRbrief 61.
Læs DFIRbrief 61: DFIR's anbefalinger til en tidssvarende ph.d.-uddannelse (pdf)
Den danske ph.d.-uddannelse har i sin nuværende form indbygget en række faste, obligatoriske elementer. Men deltagelse i obligatoriske ph.d.-kurser, undervisning, miljøskifte og administration er tidskrævende. De danske ph.d.er har dermed mindre tid til forskning sammenlignet med de udenlandske ph.d.er, de skal konkurrere med på et internationalt arbejdsmarked.
DFIR ønsker at løsne disse formelle og uformelle krav og dermed frisætte uddannelsen. Formålet er først og fremmest at give mere plads til det egentlige formål med uddannelsen: At lære at forske. Desuden skal frisættelsen styrke kreativiteten og originaliteten i forskningen, og uddannelsens øgede fleksibilitet skal give bedre mulighed for at skræddersy den til det enkelte ph.d.-projekt. Der skal f.eks. være bedre muligheder for at indgå i entreprenørskabsrettede aktiviteter og for at bygge bro til det øvrige arbejdsmarked. Det skal give de ph.d.-studerende lettere adgang til netværk, der kan understøtte overgangen til et arbejdsliv uden for universiteterne.
DFIR anbefaler, at regeringen decentraliserer ansvaret for ph.d.-uddannelsens struktur og indhold i tråd med praksis i andre europæiske lande. Til gengæld bør alle ph.d.-studerende have ret til minimum to et halvt års forskningstid. Endvidere bør universiteterne eksperimentere med formatet for afhandlingen og styrke relationerne til eksterne aktører, mens de forskningsfinansierende aktører bør eksperimentere med finansieringen af stipendier.
Anbefalingerne bygger på halvandet års analysearbejde, herunder en spørgeskemaundersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med forskere fra CBS, samt interviews med en række interessenter.
