DFIR-rapport: Det danske klyngeprogram: Klyngeprogrammet Innovationskraft 2021 - 2024

DFIR har gennemført en erfaringsopsamling fra viden- og erhvervsklyngernes aktiviteter i perioden 2021 – 2023. Det omfatter deres finansieringskilder, aktiviteter og deltagere finansieret gennem klyngebevillingen i 2021 til 2023 foruden barrierer for innovationsfremmeindsatsen.

DFIR har gennemført en erfaringsopsamling fra viden- og erhvervsklyngernes aktiviteter i perioden 2021 – 2023. Det omfatter deres finansieringskilder, aktiviteter og deltagere finansieret gennem klyngebevillingen i 2021 til 2023 foruden barrierer for innovationsfremmeindsatsen.

Publiceringsdato: 26. november 2024

Internet ISBN: 978-87-93807-82-2

Udgiver: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Publikationsår: 2024

Sideantal: 70


I forbindelse med projektet ”Innovative SMV’er – rige og robuste samfund har kloge virksomheder” udgiver DFIR en baggrundsrapport, der samler op på nogle af erfaringerne fra klyngeprogrammet Innovationskraft 2021-2024.

Rapporten beskriver rationalet bag klyngeinstrumentet, klynge- og netværksinitiativernes historiske udvikling i Danmark siden 2001, foruden tilsvarende initiativer i nogle af de lande, som Danmarks innovationsfremmesystem ofte sammenlignes med.

Derudover belyser rapporten for perioden 2021 til 2023 viden- og erhvervsklyngernes finansiering fordelt på finansieringskilder, deres aktiviteter og deltagere finansieret gennem klyngebevillingen og nogle af de barrierer viden- og erhvervsklyngerne møder, når de rækker ud til og udbyder sammenhængende aktiviteter til de innovationsmodne virksomheder. Det omfatter vidensprednings- og matchmakingaktiviteter, internationaliseringsaktiviteter, FoU-ansøgningsaktiviteter og samarbejdsprojekter foruden samarbejdet med videninstitutioner og andre aktører i innovations- og erhvervsfremmesystemet.

Hent publikation (.pdf)