Er den danske ph.d.-uddannelse tidssvarende?

Giver ph.d.-uddannelsen tilstrækkeligt gode og vide rammer for kreativitet, risikovillighed og nybrud? Og klæder den i tilstrækkelig grad de studerende på til et arbejdsliv og en karriere uden for universiteterne? DFIR undersøger om ph.d.-uddannelsen er tidssvarende, og om uddannelsen bør justeres.

Ph.d.-uddannelsen er drivmidlet i den danske forsknings- og innovationsmotor. Den danske ph.d.-uddannelse er af høj international kvalitet og giver et positivt samfunds- og privatøkonomisk afkast. Med globaliseringsaftalen i 2006 steg antallet af fuldførte ph.d.’er i Danmark fra lidt under 1.000 i 2005 til lidt under 2.300 i 2016.

Samtidig er vejen til en fastansættelse på universiteterne blevet forlænget. I en nylig undersøgelse af ph.d.-årgang 2013 er kun omkring 15 pct. ansat på et universitet ti år efter endt ph.d. Imidlertid fandt kun halvdelen af ph.d.’erne med en dansk kandidatuddannelse beskæftigelse i den private sektor i 2020. Og i den kommunale sektor er der ikke tradition for at ansætte ph.d.'er.

I perioden 2010-2020 er Danmarks forskningsmæssige gennemslagskraft faldet, målt på andelen af danske videnskabelige artikler, der hører til blandt de 10 % mest citerede i verden. En forklaring på den faldende gennemslagskraft er, at det øgede optag af ph.d.-studerende har ført til flere publikationer, der ikke er blandt de 10 pct. mest citerede. En anden forklaring er, at der ikke er tilstrækkelig plads til kreativitet og nybrud i ph.d.-projekterne.

Hypoteser

DFIR lægger i dette projekt op til en undersøgelse af, hvorvidt kvaliteten og relevansen af den danske forskeruddannelse kan øges. Rådet vil med sit projekt gennemføre tre analyser baseret på tre forskellige arbejdshypoteser:

  1. Der er ikke tilstrækkelig plads til nybrud, kreativitet og fejltrin i den danske ph.d.-uddannelse.
  2. Ph.d.-uddannelsen er for ensidigt orienteret mod en forskerkarriere, selvom den indeholder værdifulde elementer for aftagerne uden for universiteterne.
  3. Ph.d.-uddannelsen forbereder ikke tilstrækkeligt til iværksætteri og til at løfte innovationskraften i den private og offentlige sektor.

DFIR ønsker på baggrund af undersøgelsen at initiere en drøftelse af, om vi får det bedste ud af de anslåede 9 mia. kr., der årligt investeres i ph.d.-uddannelsen. Ph.d.-uddannelsen skal dels være med til at opretholde dansk forsknings høje, internationale kvalitet. Dels skal dansk erhvervsliv – både offentligt og privat – blive bedre til at optage og realisere gevinsterne af forskning og innovation.

Konference

I forbindelse med projektet afholder DFIR en årskonference, hvor rådets foreløbige analyse og anbefalinger til den danske ph.d.-uddannelse bliver præsenteret. 

Læs mere om konferencen her

Debatindlæg

Som indledning til projektet har DFIR offentliggjort to debatindlæg:

Tidsplan

Projektet er påbegyndt november 2024. DFIR vil afrapportere endeligt på projektet i juni 2026.

Arbejdsgruppe

DFIR’s arbejdsgruppe for analyseprojektet er:

  • Lene Tanggaard (projektleder)
  • Tine Jess
  • Poul Toft Frederiksen

Kontakt DFIR's sekretariat for yderligere oplysninger.