Dansk Forening for Interventionel Radiologi / Danish Society of Interventional Radiology

Perifer karsygdom (PVD)

PERIFER KARSYGDOM (PVD)

eller bedre kendt som karsygdomme i arme og ben, dog langt hyppigst i benene.

Åreforkalkning

Åreforkalkning er fortykkelse, øget stivhed af karvæggen og/eller aflejring af fedtholdigt materiale i de store pulsårer

 

 

 

 

 

 

Tværsnit af en pulsåre:

Illustrationen viser udviklingen af åreforkalkning med følgende skade af pulsåren.

Normalpulsåre Letåreforkalkning Udtaltåreforkalkning Sværåreforkalkning

Fakta

Risikofaktorer:

Øget kolesterol i blodet · Rygning · Højt blodtryk · Sukkersyge · Manglende motion · Overvægt

Disse risikofaktorer er forstærkende i forhold til den normale aldringsproces af pulsårerne, og kan være dødelig i selv ung alder. Åreforkalkningen kan føre til blodprop i hjernen, hjertet eller hvilket som helst andet organ i kroppen. I de vestlige lande er blodprop og slagtilfælde de hyppigste dødsårsager.

Pulsårerne fortsætter med at indsnævres over måneder og år til det tidspunkt, hvor pulsåren bliver fuldstændigt blokeret.

 Symptomer:

Smerter i læggen eller låret ved almindelig gang eller trappegang · Kroniske sår, som ikke vil hele · Natlige bensmerter eller en rød-farvet fod · Smerter i balderne

Vindueskigger syndrom: Man er nødt til at afbryde sin gang og stå stille. Efter nogle minutters pause kan man igen fortsætte med at gå. Tilstanden kan forværres, hvorefter der er yderligere reduceret gangdistance (under 200 meter). Til sidst opstår smerterne efter et par meters gang eller under let motion.

 

 

 

PVD: En progressiv tilstand. En udtalt tilstand af PVD er “kritisk iskæmi”

Stoppe med at ryge og fortsæt motionen og gangtræningen

Den vigtigste basale behandling, som beskrevet af E. Housley, den skotske specialist i PVD

Livsstil

I de fleste tilfælde, hvor patienterne har PVD, kræver behandlingen ændringer i livsstil. Rygestop og et struktureret trænings – program er ofte alt, hvad der er nødvendigt for at lindre symptomer og forebygge yderligere forværring af sygdommen.

 

 

Medicin

PVD-patienter har ofte forhøjet kolesterol, som bidrager til sygdommen. En fedtfattig kost og kolesterolsænkende medicin er ofte en del af behandlingen. Blodtrykssænkende medicin kan være nødvendigt. Mange studier har påvist, at hjertemagnyl kan forebygge blodpropper, og derfor bør patienter med symptomatisk PVD tilbydes denne behandling.

Interventionsradiologi: Angioplastik & Stentning

Denne minimale operative behandling, kaldet angioplastik, kræver ikke fuld anæstesi.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adgangen til pulsåren foretages oftest gennem en pulsåre i lysken, hvor en guidwire (en speciel metalledetråd) føres ind i pulsåren.

   
     Anlæggelse af en ballon      Ballonudvidelse

 

 

 

 

Angioplastik

 
Først og fremmest skal en guidewire passere forsnævringen i pulsåren.
 
Et ballonkateter er skubbet ud over guidewiren.
 
Ballonen oppustes, således at åreforkalkningen presses ind i væggen af pulsåren. Dermed kan blodet bedre passere igennem pulsåren.
 
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at placere en stent (lille rørformet metalgitter). Stenten kan enten placeres på en ballon og derefter udvides, eller også er stenten selvudvidende og skal nogle gange efter anlæggelsen udvides ekstra med en ballon.
 
Stenten er nu placeret på samme niveau som forsnævringen i pulsåren. Ballonen tømmes for luft og guidewiren fjernes.
 
Stenten forbliver på plads og væggen i pulsåren er nu udvidet.
 
En pulsåre er helt blokeret af åreforkalkning. Det meget dårlige blodomløb giver tilsvarende symptomer.
 
Med åreforkalkningen presset ud i væggen af pulsåren er blodforsyningen reetableret og symptomerne forsvundet.

I øjeblikket forskes der i nye metoder til at genåbne pulsårer, som er blokeret af åreforkalkning.

(Kryoplastik, laser angioplastik, rotations ablations angioplastik).

Medicinske illustrationer:

Emilie Delattre i samarbejde med Marc R. Sapoval

Revideret dansk udgave:

Professor Poul Erik Andersen & Læge Ole Graumann

 

Download en pdf version her

Kontakt DFIR: via formanden eller webmasteren