Dansk Forening for Interventionel Radiologi / Danish Society of Interventional Radiology

Interventionsradiologi

Interventionsradiologi: Dit alternativ til åben kirurgi

 

I løbet af de sidste tyve år har interventionsradiologi revolutioneret mange tidligere kirurgiske behandlingsmetoder og er i dag et uvurderligt alternativ til åben kirurgi.

I de fleste tilfælde er hospitalsopholdet markant reduceret i forhold til åben kirurgi, generel anæstesi er normalt ikke nødvendig, og indgrebet er mindre smertefuldt.

Hvad er Interventionsradiologi? Interventionsradiologi er et subspeciale indenfor radiologien, hvor der med minimale operative indgreb stilles diagnoser og / eller foretages behandling af mange forskellige sygdomme.

Følgende billeddiagnostiske teknikker bruges:

• Røntgen

• Ultralyd (UL)

• Magnetisk resonans (MR)

• Computertomografi (CT)

Ved hjælp af forskellige katetre med en metalledetråd (guidewire, ca. 1-2 mm. i diameter), kan radiologen guide sig gennem dit blodsystem eller andre organer.

Her er nogle eksempler på organer, der kan behandles ved hjælp af interventionsradiologi:

• Maven (tarmen, nyrer, lever og mavesæk)

• Central nervesystem (hjerne og rygmarv)

• Brystkassen (lungerne og lungehinde)

• Hjerte- og karsystem (pulsåre, blodåre og dialyse adgang)

• Bevægeapparatet (knogler, led og ryg)

• Urinveje og kvindelige kønsorganer (nyrer, urinledere og livmoder)

• Andre (vævsprøver fra alle organer og blødt væv)

Interventionsradiologer er speciallæger i radiologi, som har gennemført videregående uddannelse. Dermed er de eksperter i diagnostisk radiologi og interventionsradiologi herunder strålingssikkerhed, strålingsfysik, de biologiske virkninger af stråling, forebyggelse af stråleskader og klinisk praksis.

 Forundersøgelse

  Du skal først til en ambulant undersøgelse hos en læge. Lægen indhenter information omkring din sygdom, læser din journal og informerer dig omkring de interventionelle metoder og procedurer og alternative behandlingsmetoder.
  Lægen foretager en klinisk undersøgelse, heriblandt måler dit blodtryk.
  Der vil oftest foretages scanninger eller billeddiagnostiske undersøgelser (røntgen, MR-scanning, CT-scanning eller ultralyd) forud for din behandling. Dette er med henblik på præcist at kunne diagnosticere din sygdom og afgøre, om en interventionel procedure vil være den bedste behandlingsmetode i dit tilfælde.
  Undersøgelsen bliver udført af en radiograf på den radiologiskeafdeling.
  Du skal møde direkte på en sengeafdelingfør den interventionelle procedure starter. Du bliver budt velkommen på sengeafdelingen af en sygeplejerske, som sikre sig, at alt er klar.
  Du skal nu snart transporteres tilden radiologiske afdeling, hvor undersøgelsen / interventionsbehandlingen skal foregå.
  Portøren transporterer dig til den radiologiske afdeling.
  På den radiologiske afdeling står minimum 2 specialuddannede radiografer / sygeplejersker og interventions-radiologen klar til at modtage dig.

 Undersøgelsesrummet

På skærmene kan interventionsradiologen se billeder af din krop samt det område, som skal undersøges / behandles. Der er tillige en skærm som bl.a. kan vise din puls, hjerterytme og vejrtrækning. Lige over dig, kan duse det røntgenudstyr som laver billederne af dine blodkar og organer. Billederne bruger interventions-radiologen til at vejlede sig gennem din krop til det sted som skal behandles. I lokalet kan du bl.a.også se skabe, der indeholder udstyr og apparater til anvendelse til undersøgelser / behandlinger. Du kan bl.a. se mange specielle katetre, guidewirer, balloner og metal stents.
     

 

   
Bag noget specielkonstrueret glas, kan du se en eller flere radiografer / sygeplejersker, der bl.a. styrer røntgenudstyret. Interventions- radiologen kan også nogle gange gå derud for at analysere dine billeder. Personalet har blyforklæder påsom beskytter mod røntgen strålerne. Den stråling, som du vil få under undersøgelsen er ikke skadelig for dig, men da personalet hver dag arbejder i rum, hvor stråling anvendes, er beskyttelse nødvendig for dem.
   
Efter behandlingen skal indstiksstedet i din lyske eller arm lukkes. Nogle gange bruges manuel kompression og andre gange bruges specielt udviklede lukkemekanismer, som kan forkorte din efterfølgende liggetid. Du får en lille bandage på og skal ligge helt fladt på ryggen i sengen fra 1/2 – 2 timer afhængig af hvilken procedure, du har fået foretaget. Tilbage på sengeafdelingen vil du blive tilset jævnligt af en sygeplejerske.

 

 

Teknik til punktur af pulsåre/blodåre

 

   
Først anlægger interventionsradiologen lokalbedøvelse iområdet. Din pulsåre / blodåre punkteresmed en speciel nål.
   
Der er nu direkte adgang tilkarsystemet. En metalledetråd (guidewire)kan nu indføres gennem nålen,så adgangen til karret er sikret.
   
Nålen fjernes, så det kun erguidewiren, der er tilbage ipulsåren / blodåren. Over guidewiren indføres nu etlille indføringsrør (sheath), somgiver en direkte adgang til ditblodsystem.
   
Sheathen indføres forsigtigtgennem huden overguidewiren. Sheahten er nu på plads henoverguidwiren.
   
Inderrøret i sheathen ogguidewiren fjernes samtidigt. Sheathen skylles med steriltsaltvand.
 
Undersøgelsen / behandlingenkan nu begynde: Specielleguidewirer og katetre kan indføresgennem sheahten.

 

Medicinske illustrationer:

Emilie Delattre i samarbejde med Marc R. Sapoval

Revideret dansk udgave:

Professor Poul Erik Andersen & Læge Ole Graumann

 

Download en pdf version her

Kontakt DFIR: via formanden eller webmasteren